Det mest skadelige ved at sælge sex er den stigmatisering og mangel på rettigheder, der følger med.
I løbet af de seneste år er fordømmelsen af sexarbejdere fra almindelige borgere i Danmark aftaget. Sexarbejderne har effektivt argumenteret for deres sag og tilmed fundet støtte til deres kamp fra mindst 2 ud af 3 danskere.
Til gengæld er stigmatiseringen og forfølgelsen fra statens og myndighedernes side taget til i styrke. Politiet er, desværre, et hyppigt anvendt politisk redskab i denne de facto-kriminalisering. Der er tale om krænkelser af borgeres rettigheder. Politi og sociale myndigheder er blevet sexarbejdernes modstandere.
En de-facto kriminalisering
De fleste tror, at sexarbejde ikke er kriminaliseret i Danmark. Men sexarbejde blev IKKE afkriminaliseret i 1999, det var kun en delvis afkriminalisering. Den lovgivning som Danmark har på området nu, skaber faktuelt en dobbeltmoralsk og skadelig gråzone.
En af de måder hvorpå regeringen har gennemført denne de facto-kriminalisering, er ved at bruge rufferiloven i en meget hårdere grad, end det er set i nyere tid.
Rufferiloven er en forældet og ekstremt løst formuleret “sædelighedslovgivning” som er over 100 år gammel, og den bør revideres fra grunden eller som minimum erstattes af anden lovgivning baseret på rettigheder. Enhver der tjener penge ved at forlede til “kønslig usædelighed“, kan blive retsforfulgt. Det gælder værelsesudlejning til rimelige, dvs. for sexarbejdere acceptable priser, men også mellemmænd såsom telefondamer, chauffører og rengøringspersonale.
Straffelovrådet har i sin betænkning fra 2012 pointeret, at netop denne del burde revideres, da ”kriminaliseringen også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse.” Samt, at kun personer der udnytter eller ”modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres arbejde” bør retsforfølges – men dette forslag har regeringen valgt ikke at lytte til (februar 2013).
Der er andre urimeligheder. F.eks. er sexarbejdernes udgifter til husleje umulige at trække fra i skat, og det betyder at en del sexarbejdere må snyde i skat – simpelthen fordi de, hvis de opgiver alle indtægter og udgifter, kan have en trækprocent på over 100%. Det er bare et af eksemplerne på, at kriminalisering af et hvilket som helst aspekt af prostitution altid rammer sexarbejderne selv både i første række og hårdest.
Denne de facto-kriminalisering rettes p.t. især mod massageklinikkerne, uanset at forskning i sexarbejde peger på, at netop klinikkerne er de sikreste arbejdssteder; der hvor der er størst tilfredshed, sundhed og sikkerhed. I stedet for at forbedre arbejdsforholdene eller kun gå efter steder med dårlige arbejdsvilkår og tegn på grov udnyttelse, synes regeringen at være – om end skjult – i gang med at lukke/tvinge klinikkerne under jorden.
Samtidig fortsætter de retsløse tilstande i gråzonen fortsætter. Og lovlydige sexarbejdere frygter det nu, når myndighederne banker på.
Sexarbejdernes fortællinger
Denne blog vil fortælle om razziaer, aflytninger og overgreb – og om det diskriminerende og skadelige i, at samfundet retsforfølger disse arbejdspladser og mellemmænd. Her kan du læse eksempler på politi, SKAT og andre myndigheders overgreb, fortalt af de sexarbejdere, som selv har oplevet det, samt analyser af situationen fra forskellige debattører og organisationer.
Bloggen er oprettet af en gruppe i forhold til dette arbejde ulønnede personer, som brænder efter at få belyst sexarbejdernes diskriminerende arbejdsvilkår og give dem mulighed for at fortælle om, hvad de er udsat for fra myndighedernes side. Siden er bygget op af foreningen Seksualpolitisk Forum, i samarbejde med en række sexarbejdere bl.a. ved SiO – Sexarbejdernes Interesse Organisation samt organisationen Gadejuristen.
Hvis du har oplevet overgreb på grund af den gældende sædelighedslovgivning, vil vi gerne høre fra dig. Send os en mail:
kontakt@saedelighedspolitiet.dk