Razzia på en SM-klinik i København
af sexarbejderen U
Det var en fredag aften i begyndelsen af 2011. En civilklædt politimand bankede på som om han var kunde. Jeg åbnede døren og sagde kom indenfor. Idet jeg vender hovedet væk fra døren, væltede de ind. Pludselig kommer der 6-8 voksne mennesker stormende ind på klinikken med vilde blikke i øjnene.
De spurgte ikke om de måtte komme ind. Jeg har før haft besøg af myndighederne, men jeg blev meget forvirret fordi det var uventet og voldsomt. Jeg fik et chok fordi jeg sad og hvilede mig og tænkte på, at jeg egentlig skulle til at rydde op og lukke klinikken.
Der var så mange, at de ikke kunne være i min entré på én gang. I forreste geled var to unge betjente, en mand og en kvinde. Så to personer fra skat, også en mand og en kvinde. Jeg har ikke ansigt på dem alle sammen, det var for uoverskueligt. Men der var også nogle med fra de sociale myndigheder.
Politiet sagde at de skulle ransage klinikken, og det gav jeg dem lov til. Man vil jo gerne være venlig og imødekommende, Skat ville stille spørgsmål, så jeg begyndte at svare på deres spørgsmål. Skat ville bl.a. vide hvor længe jeg havde haft stedet, hvor mange penge jeg tjente på det og hvad de forskellige ydelser kostede. Hvert svar avlede nye spørgsmål, som avlede nye spørgsmål.
Kvitteringer til kunderne
Efter at have svaret på spørgsmål i næsten en time, så fandt de endelig noget, som de sagde, at jeg gjorde forkert, nemlig at jeg ikke udleverede kvitteringer til kunderne. Det skal man.
Imens var politiet i gang med ransagning og jeg ved ikke hvad de kiggede i eller hvad de fandt, for jeg havde travlt med Skat. Jeg kan jo kun være ét sted. Så efter en time siger jeg til Skat, at jeg ikke har mere tid. Det var faktisk lukketid, og de var ikke færdige med at stille spørgsmål.
Endelig gik de igen, men det var ikke slut med det.
Skat har været efter mig siden 2008 – uden større succes for dem. Den voldsomme razzia gik ud på at finde noget konkret, så de kunne få nogle flere penge ud af mig.
Efter razziaen sendte Skat mig nogle store regninger. De sagde, at jeg ikke havde betalt moms af lejeindtægt. Jeg har ikke lejeindtægt, men låner stedet ud til kolleger og til forskellige SM-arrangementer fordi jeg har mange venner i det miljø.
Retssag og advokathjælp
Da jeg startede klinikken i sin tid, fik jeg hjælp fra to advokater, der fortalte mig helt ned i den mindste detalje hvordan jeg skulle drive stedet for at det skulle være helt lovligt. Jeg lånte omkring en million kroner til at sætte lokalerne i stand, så jeg ville ikke risikere at stedet blev lukket få dage efter.
Jeg arbejder her selv og jeg betaler skat og moms og jeg har en revisor til at hjælpe mig med regnskaber. Det hele kører lige efter bogen. Der er papir på alt. Da jeg havde indrettet klinikken, ville ejerforeningen smide mig ud, fordi de ikke ville have en klinik i deres hus. Men jeg gik i retten med sagen og vandt. Det viser igen, at alt foregår efter bogen.
Jeg fik bl.a. rettens ord for, at jeg gerne måtte låne stedet ud til kolleger, som sælger sex her i klinikken, når jeg ikke selv er her. Også det er helt legalt.
Der kører nu en sag, hvor Skat anklager mig for alt muligt, først og fremmest at jeg lejer lokalerne ud til kolleger. Skat har rekvireret udskrifter fra Ekstra Bladet hvor man kan se, at man kan træffe flere forskellige sexarbejdere i mine lokaler, fordi der er forskellige navne i annoncerne. Men mange af de navne bruger jeg selv, et navn når jeg er blid elskerinde, et andet navn når jeg er SM-domina og ét til hver af de avancerede rollespil, som jeg også tilbyder.
En opfundet takst
Skat mener, at jeg får 1200 kroner i leje hver gang der optræder et andet navn i annoncerne end mit eget. 1200 kroner er en takst, som Skat selv har opfundet. Alle navnene gange momsen af 1200 kroner løber op i en halv million kroner, som de kræver. Hvis jeg betaler hvad de kræver, så har jeg indrømmet, at jeg modtager leje. Og så vil de blive ved i al fremtid at afkræve mig den samme moms af penge, som jeg stadig ikke har tjent.
Hvis jeg indrømmer, har jeg samtidig indrømmet ulovligt rufferi, og så ville der sikkert komme retssager om det – med krav om yderligere straf. Skat koncentrerer sig ikke bare om deres eget med opkrævning af skat og moms, nej de indsamler også oplysninger, som kan blive til rufferisager, og disse oplysninger sender de videre til politiet.
Skat er ihærdige og kan køre på i årevis. De kan køre enhver lille selvstændig klinik i sænk med deres ihærdighed. Skat er slet ikke til at stoppe i deres iver, de er faktisk værre blodsugere, end hvis vi havde kriminelle bagmænd.
Uigennemskuelig lovgivning
Det er svært at forsvare sig mod deres beskyldninger, og de færreste vil bringe sagen i retten, for det koster mange penge, hvis man skal have en ordentlig advokat. Jeg kender kolleger, som har været i Skats kløer på den måde gennem mange år og som ender i psykologbehandling og til sidst næsten ikke har flere kræfter. Skat bliver aldrig trætte, de har jo mange medarbejdere som de kan trække på, hvorimod vi bare står helt alene.
Problemet er, at lovgivningen er så uigennemskuelig. Vi er ikke et erhverv, men vi skal betale skat og moms. Vi må ikke drive bordel, men der eksisterer jo bordeller i Danmark. Skat og advokater siger, at hvis vi driver bordel på den og den måde, så er det lovligt. Men når det så kommer til en sag hos Skat eller en retssag, så var det pludselig ikke lovligt alligevel. Som en politimand engang sagde til mig: Hvis vi ikke kan knalde dig for det ene, så knalder vi dig bare for noget andet.
Det er dybt, dybt uretfærdigt og meget, meget opslidende.