Love og regler ved kontrolbesøg
af SiO
I lovgivningen hedder det kontrolbesøg eller tvangsindgreb, når myndighederne besøger en virksomhed. Hvis myndighederne ikke har en dommerkendelse, er der en række regler som myndighederne skal overholde.
Ifølge persondataloven skal myndighederne oplyse dig om at de er i færd med at indsamle oplysninger om dig og myndighederne skal oplyse dig om formålet med at indsamle oplysninger.
Legitimation
Når myndighederne henvender sig til borgere eller virksomheder, skal de legitimere sig. Dvs. at de skal meddele hvilken myndighed de kommer fra og de skal opgive deres navn og evt. tjenestenummer. Hvis de ikke gør det af sig selv, kan borgeren forlange at se dokumentation for, at personen kommer fra den myndighed, som han eller hun påstår at komme fra.
Lovgivningen er ikke særlig klar på dette punkt, men det er ikke dit problem som borger. Du skal holde på din ret til at se legitimation, da man ellers kan risikere, at kriminelle narrer sig adgang til dine lokaler ved at bilde dig ind, at de kommer fra en myndighed. Du bør derfor nægte personer adgang til dine lokaler, med mindre de identificerer sig. For så vidt angår Skat er der ingen tvivl: De skal legitimere sig ifølge Skattekontrollovens §6.
Varsling
Det er ligeledes god forvaltningsskik, at myndighederne på forhånd varsler et besøg. Dvs. meddeler borgeren hvornår besøget vil finde sted og med hvilket formål. F.eks. hedder det i bemærkningerne til Skattekontrolloven:
»Såfremt et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, skal det tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer den erhvervsdrivende i at udføre sin daglige virksomhed. Bl.a. derfor skal det tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden, og i samarbejde med denne. Uanmeldt virksomhedsbesøg skal kun foretages, hvis kontrolformålet kan forspildes ved en forudgående varsel.«
Skatteministeren har desuden fastsat regler, som Skats medarbejdere skal overholde. Heri står der bl.a.:
»Det skal i den forbindelse sikres, at virksomhedens ansvarlige leder bliver bekendt med besøget, inden kontrolbesøget påbegyndes. Henvendelse om
kontroleftersyn rettes til den erhvervsdrivende på den adresse, hvorunder virksomheden m.v. er registreret. (…) Endelig skal det bemærkes, at skattemyndighederne ikke må tage direkte kontakt til virksomhedens revisor uden på forhånd at have fået tilladelse hertil fra virksomhedens ledelse. Uanmeldte besøg skal som udgangspunkt undgås. Der skal foreligge særlige omstændigheder for, at der ikke på forhånd træffes aftale med virksomheden om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet. Sådanne særlige omstændigheder vil som udgangspunkt kun foreligge i tilfælde, hvor kontrolformålet kan forspildes ved en forudgående varsling af virksomheden.«
Skånsomhed
Myndighederne er ifølge almindelig forvaltningsskik pålagt, at indgreb altid skal tage hensyn til den borger eller virksomhed, som undersøges. Myndighederne må ikke genere ud over, hvad der kan begrundes med indgrebets formål.
I Skatteministerens regler for kontrolbesøg kan man derfor læse:
»Samtidig skal kontrolbesøget foretages til mindst mulig gene for virksomheden og inden for virksomhedens normale åbningstid.«
Folketingets Ombudsmand har indskærpet, at sådanne hensyn gælder alle myndigheder. Alle myndigheder skal optræde korrekt, høfligt og hensynsfuldt overfor borgere, uanset hvilke sager det drejer sig om.
Politibistand
Skat eller andre myndigheder må ikke tiltvinge sig adgang til virksomheder eller private lokaler. Det er kun politiet der må anvende magt.
Om politibistand anføres i de regler der gælder for Skats kontrolbesøg, at der;
»skal foreligge en helt ekstraordinær situation, hvis politibistand findes påkrævet på forhånd. Det må herved bl.a. forudsættes, at der er en begrundet formodning om, at adgangen til virksomhedens/den juridiske persons lokaler vil blive nægtet eller, at der på grund af kontrollens særlige karakter, herunder bl.a. tidspunktet for kontrollen, kan opstå situationer, som kræver politiets tilstedeværelse«.
Politiet kan – når de er med for at sikre en anden myndighed adgang til en virksomhed – stille de tilstedeværende spørgsmål som led i en efterforskning. De tilstedeværende har dog ikke pligt til at besvare sådanne spørgsmål, ud over at de skal oplyse navn og fødselsdato. Politiet skal desuden have tilladelse af ejeren/arbejdsgiveren for at stille spørgsmålene.
Kommunen
Efter loven må kommunen kun deltage for at undersøge svindel med offentlige ydelser og intet andet. Kommunens ret til at foretage kontrol ophører, hvis det viser sig, at der ikke er nogen på stedet, der modtager sociale ydelser.
Kommunen har – ifølge Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§12a) – ret til at gå ind i en virksomhed for at undersøge, om de oplysninger, der ligger til grund for udbetalinger af sociale ydelser – f.eks. kontanthjælp eller sygedagpenge – er korrekte.
Disse kontroller kan gennemføres enten som led i en stikprøvekontrol, eller for at belyse en konkret sag, hvor kommunen har mistanke om snyd eller andre uregelmæssighed.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har en tilsvarende kontroladgang, med henblik på at kontrollere, at borgerne ikke hæver dagpenge samtidig med, at de går på arbejde.
— Kilder:
– Retssikkerhedskommisionens betænkning nr. 1428/2003
– Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område